Du er her

    • You are here:
    • Hjem > Om os > Bidrag til den lokale historie

Bidrag til den lokale historie

Som kulturhistorisk arkiv søger vi altid ny viden.

Ligger du inde med dagbøger, dokumenter, fotografier eller lignende du  som du ønsker at bevare for eftertiden. Det kan både være fra dig selv, din familie,  en forening eller  virksomhed . Du kan henvende dig til stadsarkivet og få en aftale med os.

Det er muligt at aflevere på flere forskellige måder. Den mest brugte er, at giveren forærer arkivet sit materiale. Det er dog også muligt at indgå en aftale om, at arkivet kun har materialet til låns eller tager en kopi af det.

Som giver er det også muligt at begrænse tilgængeligheden af materialet, så det f.eks. først bliver tilgængeligt efter en årrække eller kun er tilgængeligt for bestemte personer. Når vi får en ny aflevering ind, er vores første mål at sikre materialets tilgængelighed for eftertiden.

Det første der sker, når vi får nye arkivalier er derfor, at vi renser dem for alle plastiklommer og papirclips. Det gør vi for at undgå at papirerne bliver nedbrudt af den syreholdige plastik og rust fra papirclips. Herefter lægges alt i særlige syreneutrale æsker, registreres i databasen, og stilles på plads på magasinet, så vi let kan finde det igen.

Hvis du har noget, du vil bidrage med, så ring eller send en mail til stadsarkivet og få en aftale med os.