Du er her

Jernbanens anlæggelse

BANEBETJENT AAGE SKOV FORTÆLLER OM JERNBANENS ANLÆGGELSE

Da jernbanen åbnede i 1949 var sporene så nedslidte og de elektriske installationer så ringe, at det var heldigt, der ikke skete alvorlige ulykker. I 1974 i anledningen af 25 året for S-togbanens åbning bragte Ballerup Måløv Avis et interview med banebetjent Aage Skov, der havde deltaget i anlægningen jernbanen.

 

- De har været med i forarbejdet til S-banen, Aage Skov. Hvor længe stod det på?

Mange år forud var banen projekteret – helt tilbage i 1930′erne, men krigen i 1939 satte en brat stopper for så meget. Altså også banefornyelserne.

- 1939? Jeg synes, jeg kan huske årstallet 1940 fra den nu fjernede bro over Torvevej?

Joh, det er også rigtigt. Det kunne heller ikke nytte noget, at alting gik i stå. Så DSB fik, med direkte støtte fra regeringen, gavn af en række nødhjælpsforanstaltninger. Man fik lov at bygge broen over Torvevej, men meget anskueliggjort: sparesituationen kunne ses af, at arbejdet kun blev halvvejs iværksat … man byggede broen til det ene spor og gjorde forarbejdet færdigt til det fremtidige spor 2. Så i alle årene stod der de to påbegyndte brofag og gloede tomme på hinanden. Og så var det endda godt, at man kun byggede det ene brofag, for da det kom til stykket, duede de overhovedet ikke, de beregninger, som teknikerne havde siddet og udarbejdet ved skriveborene en skønne dag midt i 1930′erne … det hele måtte rives ned, da de store udvidelser af Torvevej gik for sig her for kort tid siden. Storm Petersen endnu en gang. Måske for 117. gange: hvor er det svært å spå … især om fremtiden!

- De sagde nødhjælpsarbejde? Hvad var nødhjælpsarbejdernes opgave?

Det måtte for det meste i følge sagens natur være nogenlunde enkelt arbejde, der blev planlagt, da det drejede sig om folk fra alle slags arbejdsområder. Det kunne f.eks. være dræmningsbyggeri Og det var netop tilfældet her på strækningen mellem Husum og Ballerup. Her kom skræddere og skomagere. De mødte glade og fro op om morgenen i sutsko og anede knapt nok, hvad der var opad eller nedad på en skovl. En af mine gode venner – ja, han er for længst død, men det var altså ikke på grund af det: han fik f.eks. 60 mand sendt af den slags “sutsko” til en stor opgave, der skulle gøres færdig til en bestemt dato. Det var nødhjælpsarbejde, når det var værst. Det var jo alt sammen beordret af regeringen. Og de ved jo bedst?

-Men krigen fik jo en ende – og dermed krisen?

Ja, krigen sluttede godt nok, men så var der overalt i Danmark rigeligt at gøre for DSB med at få rettet op på beskadigelserne. Nye projekter lå ikke ligefrem øverst i skuffen.

- Til sidst dæmrede det da for Ballerup-linjen. Hvornår?

Ja! Hvornår var det nu, det var? Omkring 46-47, tror jeg.

- Hvornår begyndte de selv herude?

I 1948. Der kom en storentreprenør med masser af materiel. Det interessante var bare, at det meste af det ikke duede til noget! Vi kunne knap nok køre med halvdelen af det. Det var stadig krigens spor, der skræmmede. Et tipvognslokomotiv var det meste af tiden til pynt. Så fungerede vi selv som “hestekræfter” og trak af sted med bæstet, i håb om, at det kunne futte lidt af sig selv. Det var bl.a. ved de store udgravninger fra Brydehusvej og ind efter mod Ballerup, hvor der skulle anlægges dobbeltspor. Det var nødvendigt, for ellers sparede vi også her og måtte klare os i lang tid med et enkeltspor. Der ved de fleste af læserne alt om – har selv fra vinduerne kunnet følge det videre arbejde sidenhen med at få anlagt dobbeltspor. Den helt elementære forudsætning for, at man for ikke så længe siden endda kunne gå over til 10-minutters drift.

Nå, det var altså den storentreprenør med det elendige materiel. Det gjaldt også hans biler og gravkøer. Der manglede både det ene og det andet. Og reservedele var på det nærmeste et uartigt ord – sidst i 1940′erne.

- Hvad er det for en flot bil med fire døre, der dukker op der?

Joh, det var kram! Det er en Dodge. Fra de glade 20′ere. Helt nøjagtigt: fra 1928! En inspektionsbil, der gled rask hen ad jernbanelegemet; når den rigtig var i stødet kunne vi snige os op på en så vanvittig hastighed som 130 kilometer i timen. Hurtigere end de fleste tog, vi skulle passe på just på den samme strækning! Men det tempo turde eller kunne de fleste inspektionshavende ikke tåle. Der var jo ikke sikkerhedsseler, så de bad så bønligt mig, “Taxa-driveren”, om at sætte tempoet ned.

- Så er der osse den “død-smarte” nyere model? 

Det er en motertrolje nr. 12. Den er fra 1949. Eller 50. Den har jeg brugt til at køre materiel med. Adskillige læs i årernes løb. Det værste ved de opgaver var det elektriske ledningsnet. Nu var det jo besluttet, at åbningsdagen på linje C skulle være pr. maj 49. Meget tydede på, at vi ikke kunne nå at blive færdige med at rejse masterne på hele strækningen, så vi fik ordre til - for en sikkerheds skyld at grave nogle kæmpehuller, så vi kunne sætte granrafter op, hvis de rigtige master ikke kunne nå at blive rejst. Men utroligt nok, alt det med, at få de elektriske master rejst, det nåede vi alligevel. Det gik pænt alt sammen, på den front. Det eneste vi ikke nåede, var at få anlagt et nyt spor. Vi kørte stadigvæk på det gode gamle spor, som altså bare ikke var godt, men kun godt slidt. Et meget ringe spor.

- Var det derfor, vi blev så godt “rystet sammen” i den første S-togs tid?

Ja. Det lå ganske enkelt sådan, at selve skinnen rokkede, når togene kørte hen over. Så man måtte regulere hastigheden. På lange afstande er hastigheden 90 km. At der var noget galt med Ballerup-strækningen måtte bare ikke komme officielt frem. Vi måtte ikke få hæftet “LA” på os.

- “LA”? Hvad er det for noget?

“LA”! Det er ikke en tone, men en almindelig forkortelse for DSB. Ordet står for “Langsom kørsel”. Altså påbudt langsom kørsel. Og de strækninger “LA” angår offentliggøres uge for uge af DSB i en lille bog, beregnet på internt brug. Men vores meget ærekære sektionsingeniør ville ikke være bekendt, at der mellem Herlev og Ballerup fandtes et spor af så ringe kvalitet. Så ordet “LA” skulle aldrig – med hans gode vilje – komme over hans læber …  nej i stedet for satte han sig hen hver uge og skrev et bette brev til de togførende op linje C: Med disse linjer vil jeg gerne bede S-togsførerne på strækningen mellem Herlev og Ballerup køre med nedsat hastighed … Deres ærbødige “DIT & DAT”.

- Vil det sige, at det faktisk var uansvarlig kørsel?

Ja. For det første burde strækningen aldrig være taget i brug allerede i maj 49. For det andet var der – foruden det med det elendige ene spor – i de første uger så mange defekter ved selve de elektriske sikkerheds-foranstaltninger, at vi kørte efter en regulær NØDPLAN. Men heldet må ha’ været med os, for trods alle manglerne husker jeg ikke noget uheld eller ulykker. Og af egentlige ulykker tror jeg kun, at der var katastrofen på Ballerup Station for et par år siden, da en “MOER”, et motortog fra Frederikssund kørte op i det holdende S-tog. Men den togfører er for længst røget over på et sidespor.

- der var også i sommeren 49 det mærkværdige, at man skulle vente i 18 minutter på Vanløse Station?

Ja, det hang sammen med de forskellige mangler på mange afsnit. Bl.a. også mangel på vogne. Scandia i Randers var blevet stærkt forsinket med deres levering, så vi havde så få vogne at køre med, at vi i hele den første S-togstid aldrig nåede at få vognene gjort rene. Men det tog passagererne med godt humør. I årevis havde de været igennem så mange besværligheder i rollen som kunder på strækningen Frederiksund – Ballerup – København, at man nærmest med glæde nød at køre med de beskidte vogne, bare fordi der kørte så mange tog i timen. I 1879 var der tre daglige forbindelser hver sin vej på linjen Frederikssund – Frederiksberg. I 1949 var der tre forbindelser hver time – mellem Ballerup og København. Det var da en forbedring, der var til at ta’ og føle på!

- Undtagen om søndagen!

Nåh, ja. Aldrig S-tog om søndagen. I det første bevægede køreplansår indtil oktober 49.

- og nu, side 1972 hvert 10. minut?

Ja. Hver dag hvert 10.minut. Undtagen om søndagen … hvor det ærede publikum må døje med, at der kun kan vælges mellem tre tog i timen!

- Og hvad med Måløv?

Det er ikke mit bord! Eller MIT SPOR!