Du er her

    • You are here:
    • Hjem > Ballerup Kro

Ballerup Kro

 

Historien om Ballerup Kro - ”Kulturkroens” nedrivning

 
Ballerup Kro set fra haven
 
Kroen var byens samlingspunkt ved mange forskellige begivenheder, som dåb, konfirmationer, begravelser og jubilæer. Der blev afholdt generalforsamlinger, dilletantforestillinger, danseundervisning, afdansningsballer, juletræsfester for børnene og meget, meget mere.
 
Enken Valborg Andersen solgte i 1972 kroen til Ballerup Kommune, som købte den kun med henblik på senere nedrivning. Kommunen købte Dommergården og Kroen for at skaffe plads til et kommende rådhusbyggeri samt bygning af en retsbygning på hjørnet af Ballerup Byvej og Hold-An Vej som det var meningen dengang, så borgerne ikke skulle helt ind på Blegdamsvej i Ballerup Ret.
 
Når bygningen ikke blev revet ned med det samme efter kroens lukning, den 27. marts 1974, var det fordi kommunen manglede plads til de mange forskellige foreningsaktiviteter, der havde til huse på kroen.
Derfor valgte kommunalbestyrelsen at lade bygningen stå, indtil der var skaffet de manglende faciliteter til alle de mange foreninger samt danseskolen, som blev flyttet over i den tidligere Logebygning.
 
Det fungerede meget godt med foreningerne, indtil der flyttede en såkaldt ”kulturforening” ind, som absolut ikke ønskede, at der skulle være plads til andre end dem, så de chikanerede de øvrige ud, for eksempel den danseskole, der havde været på kroen i rigtig mange år, ved at trave ind igennem salen, så undervisningen blev afbrudt utallige gange. Der kom jævnligt klager til kommunen over dette. Men desværre, påtaler fra kommunen overhørte de fuldstændig og fortsatte bare med, at chikanere danseskolens elever.
 
Ballerup Kro set fra Hold-An Vej
 
Desværre var der også nogle meget højrøstede unge mennesker imellem som ikke tog hensyn til naboer, så de 2 sidste år kom der mange klager hver uge over de unges opførsel og en del naboer og forældre ville meget gerne vide, ”hvornår den støjende druk- og hashbule blev lukket”, ville Burchardt svare på det?
 
Kulturudvalget havde fået undersøgt, om det kunne betale sig at restaurere bygningen, men det var meget kostbart og efter undersøgelsen stod det klart, at den nuværende bygning ikke var sikkert til større arrangementer og ifølge brandvedtægterne var det heller ikke lovligt til større arrangementer. Der var også forældre der gerne ville vide, hvad kommunen ville gøre, hvis det gik galt. Var det så kommunens ansvar?
 
Der skulle bruges mindst 2,5 millioner kr., hvilket i dag nok svarer til 20 millioner kr., hvis bygningen skulle restaureres og gøres lovlig til foreningsbrug.
 
Kommunen fik lavet en gallupundersøgelse blandt borgerne med følgende spørgsmål og svar:
 
1. Ønsker i Ballerup Kro bevaret?
JA 40%  -  NEJ 50%
 
2. Ønsker I Ballerup Kro bevaret som Kulturkro?
JA 10%  -  NEJ 65% VED IKKE 25%
 
Herefter blev det i 1976 besluttet at nedrive bygningen, og i februar 1977 blev den fjernet, men inden nedrivningen blev den besat af de mange unge, der ønskede, at bevare deres fristed, så de måtte desværre hjælpes ud af politiet, som mødte talstærkt op med hunde og fjernede dem der ikke selv gik frivilligt.
 
Kroen under nedrivning februar - 1977
 
I 1978 var Kulturudvalget godt i gang med at undersøge længerne til Lystoftegård for i disse lokaler, at indrette de mange kulturelle tiltag, som ikke var muligt, men meget ønsket i Ballerup Kro.
 
Det var bygninger, der ikke var i tre etager, så det ville være både nemmere og billigere at få brandtilsynets godkendelse og bygningerne lovliggjort til foreninger og de lå ikke i byzone, men i landzone lidt på afstand af byen og naboerne.
 
Lystoftegaard og Vandværksgård - 1940
 
Men desværre inden drømmen blev opfyldt, brændte bygningerne ned i 1978, og her blev der igen som med kroens nedrivning skabt nogle usande historier om, hvordan branden var opstået?  Havde der været en pyroman på spil?  Der var såmænd nogen der skulle havde set, at det var Borgmester Burchardt der havde brændt den af, utroligt da Burchardt opholdte sig i East Kilbride på det tidspunkt!
 
Rådhus og Kro samt rester fra Skydebanen der ses lige ovenfor det røde X - 1976
 
Den ”bygning” der stadig står ude på græsset ved parkeringspladsen, er ikke som mange tror resterne af Ballerup Kro.
 
Ballerup Fugleskydnings Selskab blev stiftet på kroen i 1922 og de fik i 1952 bygget en skydebane afsluttet med en murstensbygning til deres årlige fugleskydning, så kuglerne ikke risikerede, at lande på markerne ved gården Knudsminde og Dommergården, og siden 1971 på Ballerup Byvej med stor fare for, at nogle personer og biler kunne blive ramt, i løbet af den rigtig festlige dag kunne det godt blive til lidt ”Fuldeskydning”.
 
Stenene blev givet af Chr. Sundgård Andersen og Murermester Charles K. Petersen byggede den. Fugleskydningen blev flyttet til Pederstrup i 1975.
Rester fra skydebanen som de kan ses i dag - 2017
 
Udsigten fra skydebanen mod Hold-An Vej - 2017
Det Røde X på billedet viser, hvor Kroen lå
 
 
Mona Bitsch  Ballerup Stadsarkiv. mbt@balk.dk

Historien om Ballerup Kro / Kulturkroen og nedrivningen