Du er her

    • You are here:
    • Hjem > Udforsk

Udforsk

 

Historier

Banebetjent fortæller 

Banebetjent Aage Skov fortæller om jernbanens anlæggelse

Den hurtige udvikling.

På 20 år sprænger befolkningstilvæksten alle rammer. 

Industrialiserede boliger

Vejen til industrialiseret boligbyggeri

 

Svenske skæbner 

Da Præstegården brændte.

Om navnet Ballerup 

 

Kommunens Historie

  • Frem til reformationen 
  • Fra reformationen til det kommunale selvstyre
  • I nyere tid

Den ældste landsby i det, der i dag er Ballerup kommune, var Måløv. Det kan man se af endelsen –løv, der indikerer en opridelse, der går tilbage før vikingetiden. Efter navnet at dømme var den næste bebyggelse, der opstod, Ballerup. Det kan ses af byens navn, der i de ældste skriflige kilder staves baldorp. Forleddet er, ifølge Institut for Navneforskning, et mandsnavn "Balli" (gammeldansk,hedensk) og efterleddet "torp" tolkes som udflytterbebyggelse. En sandsynlig mulighed er derfor, at manden Balli sammen med sin husstand er flyttet ud fra en af de ældre landsbyer engang i Vikingetiden eller tidligere - måske fra Måløv, og Ballis Torp opstod.

Ved begyndelsen af middelalderen skete der en markant befolkningstilvækst, og ved udflytning opstod yderligere byerne Pederstrup, Skovlunde og Sørup. De to ældre byer forblev dog de største bebyggelser på egnen. De blev kirkebyer og centrum for de to sogne Ballerup og Måløv. Ballerup og Måløv Kirke hørte til Vor Frue Kirke, og det meste af jorden på egnen var ejet af roskildebispen. Det var i middelalderen kirken, der stod for den sociale forsorg, mens dette efter Reformationen blev lagt ud til sognepræsten i fællesskab med et udvalg af sognets indbyggere. Ved samme lejlighed (efter Reformationen) blev Måløv Sogn gjort til annexsogn til Ballerup Kirke, og de to kom derfor til at udgøre ét fattigvæsensdistrikt.

Med tiden kom det meste af bøndergodset på egnen imidlertid til at tilhøre kronen. Tilknytningen til kongehuset havde blandt andet den effekt, at Ballerup tidligt fik undervisning for almuen, i form af en såkaldt rytterskole. Kongens styring gjaldt frem til sidste halvdel af 1700-tallet, hvor de store landboreformer betød dels et ændret mønster i bebyggelsen, dels at bønderne fik status af arvefæstere, det vil sige, at de i vid ustrækning fik de samme rettigheder over deres jord, som hvis de var selvejende. En anden væsentlig udvikling i 1700-tallet var en omlægning af fattigvæsenet, med den første egentlige lovgivning omkring dette i 1708. Tidligere var det helt overladt til sognepræstens og sognets fremtrædende beboeres forgodtbefindende at håndtere fattigdomsproblemer, men denne model var ineffektiv og førte til, at forsorgen i store træk tog form af tilladt tiggeri.

Med loven i 1708 forsøgte man at råde bod på dette, ved at gøre skattefinansieret økonomisk understøttelse af de fattige til en pligt for sognets velhavende indbyggere. Det tog lang tid, og flere love, at gøre systemet effektivt, men grunden var lagt for et offentligt social- og sundhedsvæsen.

Som led i de liberale strømninger der gik gennem Europa indførtes i 1834 stænderforsamlinger, der skulle rådgive kongen. Et ønske fra disse stænderforsamlinger var indførelsen af et kommunalt selvstyre med et valgt sogneråd. Dette udmøntede sig i 1841 i en ny lovgivning, hvorved fattigdistrikterne blev omdannet til såkaldte sognekommuner. Dette gjaldt også det fattigdistrikt der udgjordes af Ballerup og Måløv sogne, og sognekommunen Ballerup-Måløv var således født

Sognekommunen Ballerup var ved sin oprettelse et udpræget landbrugsområde. I 1879 blev Ballerup og Måløv, med Frederikssundsbanens anlæggelse, stationsbyer. Dette fik ikke nogen epokegørende betydning for området, men støt og roligt begyndte området at skifte erhvervsmæssigt karakter med flere håndværkere og mere bymæssige funktioner. Landbruget var dog fortsat det væsentligste erhvervsområde i kommunen. Det varede frem til 1950, hvor kommunen blev tilknyttet S-togsnettet, og en eksplosiv befolkningsudvikling fandt sted med mange udflyttere fra København til Ballerup. På de 25 år fra 1945 til 1970 steg befolkningstallet således fra 5.242 til 50.673. Kommunen blev forvandlet til en københavnsk forstad.

I 1970 kom den første store reform af den danske lokaladministrationen siden dannelsen af sognekommunerne. Ved denne kommunalreform ophævedes skellet mellem forskellige kommunetyper (sogne- og bykommuner), og en række kommuner blev slået sammen til større enheder. Ballerup-Måløv sognekommune blev dog ikke lagt sammen med andre, men skiftede navn til Ballerup Kommune. Heller ikke ved kommunalreformen i 2007 blev Ballerup sammenlagt med andre kommuner. I 2001 blev Ballerup Superarena indviet, og denne er nu Danmarks eneste indendørs cykelbane, der lægger ramme til store cykelbegivenheder. En tilbagevendende begivenhed er det traditionsrige Seksdagesløb, men også andre betydningsfulde stævner, såsom VM i banecykling, har været afholdt i arenaen.